Mere præcist drejede konflikten sig om den fastsatte afgift, som for spilleautomater hos den lokale bar eller spillehal lyder på 41%, alt imens afgiften online hos en udenlandsk operatør på det nye marked vil lyde på blot 20%.
- Vi frygter at den nye spillelovgivning vil få alvorlige konsekvenser for spilleautomaterne blandt andet i restaurationsbranchen, udtalte formanden for Dansk Automat Brancheforening, John Brochsted.
Brancheforeningen blev bakket op af Casino Royal i Århus, som er underlagt en endnu højere afgift på hele 75%, og en klage blev sendt afsted til EU-kommissionen til videre behandling.
Alt i alt mente de to brancheforeninger at op mod 8000 jobs kunne være i fare hvis planerne om det nye marked blev gennemført.
EU-kommissionen behandlede klagen men efter en langvarig proces som tog knapt et år blev argumentet afvist og der blev givet grønt lys til liberaliseringen af det danske spillemarked.
Kommissionen begrundede sin afgørelse med at “de positive virkninger af liberaliseringen af markedet mere end opvejer de konkurrencefordrejninger, som foranstaltningen indebærer” – med andre ord: der var ikke noget at komme efter for spillehallerne og kasinoerne, som nu må i stedet må forberede sig på øget konkurrence.
Både Royal Casino og Dansk Automat Brancheforening har dog erklæret sig stærkt uenige i afgørelsen, og vil nu ifølge direktør i Royal Casino Gunnar Sørensen med al sandsynlighed undersøge muligheden for bringe kommissionens afgørelse for EU-domstolen.
Det er dog særdeles usandsynligt at endnu en klage vil få nogen indvirkning på de lancerede planer, og det nye marked vil derfor åbne dørene som planlagt den 1. januar 2012.

