Ansøgningsprocessen til det danske licenssystem
Fristen for at ansøge om en licens til det danske marked udløb den 17. oktober 2011 kl. 12, og inden da skulle alle udbydere med ønske om at tilbyde spil til danskerne have indleveret deres ansøgning.
Det var påkrævet at samtlige dokumenter som blev indleveret som en del af ansøgningsprocessen blev indleveret på dansk.
Ansøgninger som godkendes af Spillemyndigheden vil i første omgang være gældende for et år, men hvis kravene opfyldes så kan ansøgeren forvente at tilladelsen forlænges til fem år.
Overordnet set, så kan kravene til ansøgerne inddeles i tre forskellige kategorier: 1) Tekniske krav, 2) Juridisk og økonomisk status for ansøgeren og personkredsen i ansøgerens selskab, og 3) Forretningsgange og procedurer for forsvarligt udført virksomhed.
Med andre ord skal alle ansøgere kunne dokumentere et vist niveau indenfor alle tre områder, således at de opfylder kravene for at kunne udbyde spil til danske spillere.
Det er samtidig underforstået at Spillemyndigheden har planer om helt at blokere udbydere som ikke opfylder disse krav, både i form af en blokering af selve hjemmesiden og for eventuelle bankoverførsler, betalinger osv. formidlet via en uautoriseret operatør.
Dette er det såkaldte “White label” system, som også er kendt fra bl.a. Storbritannien og som skal være med til at sikre en gennemgående høj standard og et højt sikkerhedsniveau i det liberaliserede marked.
Krav til markedsføring
Derudover vil licenssystemet også stille en række krav til udbydernes markedsføring på det danske marked, blandt andet ved at opstille nogle rammer for hvordan selskaberne reklamerer og hvem de retter sig imod.
Markedsføringen vil således være underlagt den danske markedsføringslov, men derudover stiller spilleloven også nogle specifikke krav til udbydernes markedsføring.
Reklamer skal på denne måde beskrive gevinstchancer realistisk, og tilbuddet om spil skal markedsføres som et underholdningstilbud og ikke som et alternativ til finansielle problemer. Derudover må man ikke henvende sig til unge under 18 år.
Omkostninger
Ansøgningsgebyret for en licens i Danmark lyder på DKK 250,000 eller €33.500 hvis ansøgeren ønsker at drive et onlinekasino eller -væddemål. Ønsker man begge er prisen DKK 350,000 eller €47,000.
Dette dækker kun ansøgningen, og bliver som hovedregel ikke betalt tilbage hvis ansøgningen afvises.
I tillæg til ansøgningsgebyret kommer også et årligt gebyr, som beregnes på baggrund af udbyderens bruttospilleindtægt. Dette kan variere mellem DKK 50,000 og DKK 1,500,000 årligt afhængigt af selskabets størrelse.
Derudover er der den årlige spilleafgift, som er fastsat til 20% af den samlede årlige bruttospilleindtægt.
Et nyt system til glæde for spillerne
Med åbningen af det danske spillemarked vil danskerne opleve en sand tilstrømning af nye selskaber, som ønsker at udbyde spil i den ene eller anden form på internettet.
For at få lov til dette vil selskabet blive påkrævet en dansk licens, som er med til at sikre højere standarder, større sikkerhed, flere penge i den danske statskasse, og frem for alt, et lettere overskueligt marked til glæde og gavn for især de danske spillere.
Fordele ved licenssystemet – sikkerhed for spillerne
Det nye danske licenssystem har én, gennemgående stor fordel, nemlig mere sikkerhed for de danske spillere.
Før i tiden kunne man som dansker frit logge ind på en hvilken som helst side i og placere sine indsatser som det passede en.
Dette var muligt fordi man i udgangspunktet ikke gør noget ulovligt ved at spille på en side, der ikke reguleret af den danske stat, og omvendt har staten ikke noget ønske om at kriminalisere de mange danskere, der ønskede at bruge andre services end Danske Spil.
Med udbredelsen af internettet opstod der selvsagt flere muligheder for spil, og de fleste danskere udnyttede dette. Dertil kom at Danske Spil ikke udbød poker og kasino, og derfor var danskerne i visse tilfælde tvunget til at søge mod de udenlandske sider hvis de ønskede at spille disse spil.
Mangel på regulering, mangel på ansvar
Ulempen ved denne model var at den danske stat ikke havde noget mandat over de udbydere, der er registreret i udlandet.
Udbydere af onlinespil er ofte registreret på fysiske adresser et sted hvor der er skattemæssige fordele eller det er billigere eller nemmere at opnå en spillelicens end normalt, såsom Malta, Cayman Islands, Curacao, De Hollandske Antiller osv.
Problemet er som sagt blot, at opstår der et problem, ja så er der i udgangspunktet ikke noget at stille op, hvis man for eksempel som dansk spiller har penge i klemme hos et selskab på den anden side af jorden.
De fleste online spilleselskaber opererer ved hjælp af en licens, og er dermed reguleret af en udsteder af denne licens, som oftest en regering eller spillemyndighed.
Men der har været tilfælde i historien hvor “reguleringen” – dvs. udstederens opgave med at holde øje med operatøren – har været nærmest ikkeeksisterende. Effektivt set, har nogle udbydere kunne forfatte deres egne regler, og derudover gøre præcist som det passede dem.
Dette bliver umuligt under det nye, danske licenssystem.
